Kvalitet

Hos Eto Garments udvikler og producerer vi bandager i højeste kvalitet i form af såvel standardprodukter som skræddersyede løsninger. Det kræver erfaring, viden og kompetencer.


Dyb viden på flere felter

Som en vigtig ting skal man have en præcis og dyb forståelse af, hvad der har udløst behovet for brug af bandagen – og klar forståelse af bandagens ønskede effekt. Hvad er det for en ”opgave” som bandagen skal løse?

Indgående kendskab til de materialer, som bandagen fremstilles i er også påkrævet – herunder bl.a. elasticitet, holdbarhed, vaskbarhed m.v. – men også viden om, hvilke skadelige farvestoffer og kemikalier, der IKKE må være i stoffet (Vi bruger stoffer, der er Öko-tex mærket og special-fremstillet til os).

Og så er det vigtigt, at man har kendskab til eksempelvis kropstyper og hvilke snit hertil, som giver den bedste pasform og komfort. 

Detaljer i selve fremstillingen

Det er ofte de små ting, der i fremstillingen sikrer kvalitet og optimal komfort. Ved vores bandager er eksempelvis:

  • Alle sømme placeret udvendig for at undgå unødigt pres og tryk
  • Lynlåse og hægter/maller har beskyttende underfald
  • De mest udsatte sømme er forsynet med et bagbånd

Vores kvalitet er ingen tilfældighed –og vi udvikler videre for at gøre de bedste produkter endnu bedre!